Gylpning (refluks)
GGylpning (refluks) hos spædbørn.
Refluks sygdom kan starte allerede ved fødslen, men som oftest er det et problem som viser sig i løbet af de første 2-3 uger, hvor symptomerne bliver mere synlige.
Desværre diagnosticeres mange babyer først sent i forløbet, og da refluks har været en meget overset lidelse, har mange forældre oplevet at være blevet stemplet som overpylrede.
Børn som er født ved kejsersnit, sugekop, langvarig eller meget hurtig fødsel, eller har stået skævt i bækkenet, har større risiko for spændinger og skævheder i kroppen og/eller en lille mavebrok, som ofte er medvirkende årsag til refluks-sygdom og fordøjelsesproblemer i det hele taget. Dette kan Kranio Sakral Terapi hjælpe mod.
Stress hos barnet nedsætter den vaso-vagale tonus, som påvirker fordøjelsessystemet i en negativ retning. Det kan Kranio Sakral Terapi også hjælpe med at rette op på.
Hvis du som forælder har en fornemmelse af at dit barn har smerter eller trives dårligt, skal du ikke lade dig affærdige af at alle babyer græder og at det jo altid er hårdt at blive forældre og lign.
Det er de færreste, som har lyst til at give deres baby medicin, og det er i virkeligheden også langt fra sikkert at medicinen vil hjælpe. Medicinen afhjælper smerterne, da det nedsætter risikoen for syreskader i spiserøret, men det fjerner sjældent årsagen, fordi den i de fleste tilfælde kan findes i form af skævhed og ubalance i systemet eller ved at afhjælpe en lille mavebrok.
Som Kranio Sakral Terapeut med uddannelse i behandling af babyer og børn kan jeg arbejde med disse ubalancer, og med blide og skånsomme teknikker hjælpe kroppen til at få det bedre. Ingen hårde tryk eller vrid. Der er ingen risiko forbundet med behandlingen, og det er ikke ubehageligt for dit barn.