RygeSTOP

Rygestop ved hjælp af Øreakupunktur.

Kan være en god hjælp mod de ubehageligheder som er uundgåelige når du kvitter smøgerne.

Men der er nogle ting som du skal overveje inden vi starter.

  1. Hvorfor vil du stoppe?
  2. Er du klar/ motiveret til at stoppe?
  3. Er du i en periode i dit liv, hvor der “er plads” og overskud til at stoppe?
Hvis du IKKE kan svare ja til ovenstående skal du hellere vente.

Hvis du derimod kan svare JA kan vi gå i gang!

Tillykke med at du har taget en god beslutning.

Det er individuelt hvor mange behandlinger der skal til og det er ikke til at sige på forhånd hvor mange behandlinger netop du skal have. Jeg har haft enkelte hvor en behandling var nok, men de fleste skal have 3-5 behandlinger.  

De semi permanente nåle sidder i det ene øre i 1-2 uger og falder selv ud. 

Hvis der stadigvæk er nåle, det ikke selv er faldet ud efter 2 uger skal de tages fysisk ud. Det gør du ved at nulre den lidt rundt til den falder ud eller hvis det ikke virker tager du fat om det lille nålehoved med to negle og nippe den ud. Hvis du ikke bryder dig om det eller ikke kan, aftaler vi at du kommer forbi så jeg kan hjælpe dig.  

Ind imellem falder nålene ud efter få dage, det er helt i orden og et tegn på at din krop har fået nok lige nu, virkningen holder ikke op sådan bum! Tænk på at når folk kommer til akupunkturbehandling hvor de ligger ½ time med akupunktur nåle. Der holder virkningen heller ikke op fordi jeg fjerner nålene.

Det er ikke “Tryllenåle” som gør at du ikke kan ryge, men jeg sætter en nål i et punkt så hvis du ryger bliver du dårlig. Du kan selvfølgelig godt overrule dårligheden ved at blive ved med at ryge, men det vil jo være tude tosset!!!